Laboratory Technician

Category:  Research
Location: 

Måløv, Capital Region of Denmark, DK

Laborant til Analyseteam

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidige produkter inden for diabetes, hæmofili og fedmebehandling? Trives du i et åbent, dynamisk og socialt miljø, hvor høje tekniske færdigheder og stærk videnskabelig viden er i centrum? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger laboranter til en fast stilling med start hurtigst muligt.

Jobbet

Du bliver en del af den daglige drift i tæt samarbejde med de andre laboranter og scientists i teamet, hvor din primære arbejdsfunktion vil være at analysere prøver – hovedsageligt med U/HPLC. Derudover vil du bidrage til både teamets drift og udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udføre analyser af API på injicerbare produkter, primært via HPLC/UPLC
  • Arbejde med prøvesvar via iCIEF, pH, appearance samt densitet og viscositet
  • Levere prøvesvar til prækliniske forsøg samt til klinisk fase 1, 2 og 3
  • Indgå i valideringer af analysemetoder og i mindre projekter i både teamet og afdelingen
  • Samarbejde med vores nærmeste stakeholders i udviklings-, produktions- og QA-afdelinger
  • Bidrage til den løbende optimering og digitalisering af processer og systemer

Din nye afdeling

I Global Manufacturing & Supply dækker vi hele værdikæden – fra udvikling af lægemidler og devices til markedsførte Novo Nordisk-produkter. Vi er mere end 30.000 kolleger på tværs af kloden med det fælles ansvar at skalere molekyler, processer, devices og produkter, dedikeret til at levere livsvigtig medicin til de patienter, der har mest brug for det.

Afdelingen CMC Analytical Execution & Technology er en del af CMC Analysis & Characterisation. Vi er organiseret i 7 højt kvalificerede teams med i alt 140 ansatte, heraf 5 analyseteams. Stillingen er placeret i team 1, API-teamet, med lokation i Måløv. Teamet består af 14 laboranter og 4 scientists. Vi har brug for en struktureret laborant, som vil være en stor drivkraft i vores drift, men som også kan identificere, hvor vi kan optimere vores arbejdsgange – og være med til at føre det ud i livet. Vi taler åbent om fejl og tror på, at vi kan lære af dem. Der er et højt professionelt niveau og tempo i teamet, så der altid er en hjælpende kollega tæt på. Teamet har et godt socialt miljø, hvor vi løfter i flok og griner sammen.

 

 

 

 

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en kollega, der trives med at have mange bolde i luften, og som bevarer roen og overblikket i et miljø med højt tempo. Du bringer med dig:

  • En uddannelse som laborant eller tilsvarende
  • Erfaring med GMP, gerne fra den farmaceutiske industri
  • Erfaring med HPLC/UPLC er en fordel
  • En løsningsorienteret tilgang, hvor sparring, vidensdeling og samarbejde er en selvfølge
  • Evnen til at samarbejde pragmatisk og effektivt med scientists og nærmeste stakeholders (udvikling, produktion og QA)
  • Flydende dansk i skrift og tale samt evnen til at læse og gøre dig forståelig på engelsk

 

At arbejde hos Novo Nordisk

Hver dag søger vi løsninger, der besejrer alvorlige kroniske sygdomme. Det gør vi med vedholdenhed, konstant nysgerrighed og en forpligtelse til altid at finde bedre veje frem. I mere end 100 år har denne dedikation drevet os til at opbygge en virksomhed med fokus på varig forandring og langsigtet sundhed. Et sted, hvor mangfoldig tænkning, fælles formål og gensidig respekt skaber ekstraordinære resultater. Når du bliver en del af os, starter du ikke bare et job – du bliver en del af en historie, der spænder over generationer.

Vi tilbyder

Hos Novo Nordisk bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på, og tilbyder, kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i.

Løn og goder: For denne stilling ligger den årlige grundløn i intervallet fra 437.600 til 643.200 DKK, svarende til stillingens niveau.. Placeringen inden for lønintervallet vurderes under rekrutteringsprocessen ud fra kandidatens færdigheder, kompetencer, viden og relevante erfaring.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, herunder en pensionsordning (i øjeblikket 13% arbejdsgiverbidrag og 5% medarbejderbidrag) i overensstemmelse med den gældende overenskomst for funktionærer (Industriens Funktionæroverenskomst eller "IFO"). Lønpakken omfatter desuden en fritvalgskonto, som i øjeblikket er på 10%, samt 4% i feriegodtgørelse.

Mere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Christina Svarrer på cwis@novonordisk.com.

Deadline

D. 26 juni 2026. Ansøgninger vurderes løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Footer

Novo Nordisk is not your typical healthcare company. In a modern world of quick fixes, we focus on solutions to defeat serious chronic diseases and promote long-term health. Our unordinary mindset is at the heart of everything we do. We seek out new ideas and put people first as we push the boundaries of science, make healthcare more accessible, and treat, prevent, and even cure diseases that affect millions of lives. Because it takes an unordinary approach to drive real, lasting change in health.

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

 

At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.