Laborant til Analyseteam

Facilitet:  Research
Sted: 

Måløv, Capital Region of Denmark, DK

   

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidige produkter inden for diabetes, hæmofili og fedmebehandling? Har du flair for automatisering og/eller programmering? Trives du med at arbejde i et åbent, dynamisk og socialt miljø med fokus på høje tekniske færdigheder? Så er du måske vores nye kollega. Ansøg nu!

 

Om Afdelingen
Vi søger en laborant til hvert af de to analyseteam. Det ene team består af 13 laboranter og 6 kemikere, det andet team består af 15 laboranter og 5 kemikere. De to teams arbejder tæt sammen og analyserer både API og Drug Product på injicerbare produkter, primært på HPLC/UPLC, hvor vi leverer prøvesvar både til prækliniske forsøg samt til projekter i klinisk fase 1, 2 og 3. Udover HPLC/UPLC, arbejder vi med prøvesvar via iCIEF, pH, appearance, samt densitet og viscositet.

 

I begge teams har vi en åben kultur hvor vi taler om vores fejl for at lære af dem, og vi stræber efter at finde de bedste løsninger så de ikke sker igen. Vi arbejder hele tiden med at optimere vores processor og sikre stabil drift. Derfor er vi nysgerrige på dit bidrag og sammen sørger vi for at skabe et stærkt fagfællesskab som er afgørende for at vi lykkes.

 

Jobbet
Du vil være en del af den daglige drift i et tæt samarbejde med de andre laboranter og kemikere i teamet.

 

Du kan forvente, at dine arbejdsopgaver blandt andet kommer til at bestå af følgende:

  • Analyse af forskellige typer prøver, hovedsageligt med U/HPLC.
  • Valideringer af analysemetoder
  • Automatisering af udstyr og i mindre projekter i både teamet og afdelingen

 

Du vil samarbejde med vores nærmeste stakeholders og bidrage til vores igangværende optimering og digitalisering af processer og systemer i samarbejde med dine kollegaer.

 

Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os at:

  • Du er uddannet laborant, eller tilsvarende
  • Du har erfaring med HPLC/UPLC, fortrinsvist inden for den farmaceutiske industri. 
  • Du har arbejdet med GMP, og det er en fordel at du har kendskab til validering af analysemetoder. 
  • Du kan kommunikere flydende på dansk, og du kan læse og gøre dig forståelig på engelsk.

 

Hvis du desuden har flair og erfaring med IT er det en plus. 

 

Vi forventer, at du som person:

  • Kan holde mange bolde i luften i et miljø med højt tempo
  • Bevarer roen og overblikket
  • Trives med at løse udfordringer i samarbejde med vores kemikere og nærmeste interessenter (QA, DP-udviklingsafdelinger og produktionsafdelinger)
  • Er en løsningsorienteret tænker
  • Kan engagere sig i sparring, videndeling og samarbejde

 

Om Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk kan du med dit engagement være med til at påvirke andre menneskers liv til det bedre. Desuden tilbyder vi dig muligheden for at arbejde i et professionelt miljø med muligheder for både faglig og personlig udvikling.


Kontakt

For yderligere information, kontakt Tune Wulff +45 34 48 09 27 eller Line Nicolaisen +45 30 79 94 49.

 

Ansøgningsfrist
21.04.2025

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.