Warehouse Quality Technician
Kalundborg, Region Zealand, DK
Vil du være med til at sikre kvaliteten af de råvarer, der bruges i produktionen i Novo Nordisk, og har du lyst til at være i et driftsmiljø med mange forskelligartede opgaver, så har vi det helt rigtige job til dig!
Ansøg i dag og start din livsforandrende karriere!
Jobbet
Med jobbet som Warehouse Quality Technician tilbyder vi en alsidig stilling i et suverænt team med 9 dygtige kollegaer.
Opgaverne er varierende og dækker bl.a.:
- Indgangskontrol af råvarer samt dokumenter
- Prøveudtagning af råvarer fra tankvogne
- ID analyser
- Kontrol af process aids
- Oprettelse og resultatafgivelse på batch v. LIMS
- Hjemkvittering og salg via SAP
- Afsendelse af prøver til QC.
Du vil indgå i et daghold.
Kvalifikationer
For at være succesfuld i rollen forestiller vi os, at du har flest mulige af følgende kvalifikationer:
- Erfaring med arbejde i et GMP-reguleret produktionsmiljø vægtes meget højt
- Erfaring med GMP-dokumentation
- Arbejde med IT er en integreret del af hverdagen (LIMS og SAP), så erfaring med disse systemer vil være en fordel, dog ikke et krav
- Du taler og skriver dansk.
Din arbejdsdag vil kræve god koordinering ikke bare internt i teamet, men også tværs af øvrige teams. Det forventes også, at man aktivt tager ansvar for processerne og byder ind med forbedringer.
Som person skal du trives med at arbejde i et driftsmiljø med højt tempo og i en omskiftelig hverdag. Endvidere skal du trives med selvstændigt såvel som teamsamarbejde. Gå-på-mod og godt humør er værdsat.
Teamet er meget selvstyrende og planlægger selv arbejdsdagen og opgaverne med øje for bedst muligt at understøtte driften og sikre kvalitet. Kvalitetsbevidsthed, ansvarlighed og initiativ er derfor vægtet højt som personlige kompetencer.
Om afdelingen
Warehouse Quality Technician teamet er en del af afdelingen Sourcing Warehousing i Product Supply. Vi er et sourcing hub for indkomne råvarer/process aids og har første møde med varer fra Novo Nordisk leverandører. Afdelingen består af to lagre der håndterer råvarer til udvikling, bulk og færdigvarer, hvor vi med 100 medarbejdere dagligt modtager, prøveudtager og forsender varer fra vores lokaliteter i Hillerød og Kalundborg. Dit arbejdssted vil være Kalundborg. Dine primære opgave, som Warehouse Quality Technician, er at udføre indgangskontrol, foretage ID samt prøveudtagning på råvarer der leveres med tankvogn.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med mange talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Kenneth Hagelskjær Sembt, Associate Manager, på telefon +45 30754346 eller mail KHQS@novonordisk.com
Ansøgningsfrist
Den 11. marts 2025
Vi interesserer os for din motivation, men du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.