Teknisk Supporter

Category:  Manufacturing
Location: 

Kalundborg, Region Zealand, DK

   

 

Drives du af at optimere, udfordre og forbedre tekniske processer, og ønsker du at være en del af et stærkt velfungerende team, med en høj faglighed og skarpe deadlines? Så er du måske vores nye tekniske supporter i Vask & Sterilisation. Afdelingen er i fortsat udvikling, og vi mangler en dygtig kollega med en teknisk naturvidenskabelig baggrund.

 

Jobbet

 

Teamet består af 20 medarbejdere – heraf 5 med en teknisk baggrund, som er ansvarlige for vores udstyr og 15 supportere, som håndterer alt fra daglig support til operatørerne i produktionen til validering af vores udstyr og processer. Vi elsker faglige udfordringer, arbejder meget selvstændigt med stort individuelt ansvar og højt engagement, vi har mange kontaktflader rundt i organisationen og vi jonglerer med mange bolde i luften ad gangen. 

 

Du vil komme til at arbejde med teknisk support til området, procesoptimering, kapacitetsudvidelser, fejlsøgning og problemløsning ved stop/nedbrud og du vil i samarbejde med det øvrige team (procesansvarlige og håndværkere) sikre at udstyret i Vask og Sterilisation fungerer optimalt, og at produktionen afvikles efter specificerede krav og i henhold til produktionsplanen. Desuden vil en stor del af jobbet bestå i udarbejdelse af afvigelser, change requests, valideringer og implementering af forbedringer. Der er store muligheder for udvikling i dette job, og du kan selv være med til at skabe de bedste rammer.

 

Kvalifikationer

 

•    Du har en teknisk baggrund, f.eks som maskinmester, maskiningeniør, automatikingeniør eller lign. eller har opbygget tilsvarende kvalifikationer fra et tidligere job. 
•    Det er vigtigt at du har erfaring med aseptisk produktion og GMP standarder og det er en fordel hvis du kender til SAP, PLC og SCADA. 
•    Du er vant til at arbejde med problemløsning og procesoptimering af automatiske processer, gerne inden for den farmaceutiske industri. 
•    Du kommunikerer klart og tydeligt på både dansk og engelsk. 

 

Du er mål- og ansvarsbevidst, overholder deadlines og har viljen til at gå forrest både fagligt og i samarbejde med andre faggrupper. Du er nysgerrig og ikke bange for at udfordre, og du tør tage styringen og danne dig et overblik ved f.eks. tværgående projekter eller systematiske problemløsninger.

 

Om afdelingen

 

Afdelingen er en del af Biotech & Rare Diseases (FP) i Kalundborg. Vi fremstiller pharmaceutiske produkter som hjælper mennesker med kroniske lidelser som hæmophili og mangel på væksthormon. Vask & Sterilisation er ansvarlig for at levere vaskede og steriliserede kapsler, stempler, tanke og alt andet udstyr til de øvrige procestrin. Du vil blive en del af en engageret afdeling, der består af operatører, håndværkere og supportere, som alle arbejder tæt sammen på tværs af faggrænser og de øvrige afdelinger. Afdelingen kendetegnes med en god holdånd, hvor vi i et travlt miljø, har tillid til hinanden og behandler hinanden med respekt.


Om Novo Nordisk 

 

I Novo Nordisk er det din evne, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig mulighed for at arbejde sammen med andre talentfulde kolleger og vi kan tilbyde dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

 

Kontakt

 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Marlene Jakobsen på +45 3079 4675.

 

Ansøgningsfrist

 

Snarest muligt, senest 3 marts 2024. Vi holder samtaler løbende.
 

 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.