Technician

Category:  Manufacturing
Location: 

Kalundborg, Region Zealand, DK

Tekniker til gæringspilot

Global Manufacturing & Supply
Danmark

Har du praktisk erfaring med procesudstyr i pilotskala, og har du lyst til at være med til at bygge noget nyt op fra bunden? Vi udvider vores Tekniske Produktionsfacilitet med nye gæringstanke i pilotskala (30-200 L), og vi søger en tekniker, der vil være med til at opstarte og indkøre udstyret og forme den daglige drift i et nyetableret team.

Din nye rolle
Som tekniker i vores nye gæringspilot bliver du en central del af installation og indkøring af nyt udstyr samt af den daglige drift af gæringstanke i pilotskala (30-200 L). Du kommer til at arbejde praktisk med udstyret og bidrage til at etablere og udføre de arbejdsgange, der skal understøtte test af nye produkter og nye råvarer. Rollen indebærer et tæt samarbejde med facilitetens øvrige teknikere og procesingeniører.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At opstarte og indkøre vores nye gæringstanke i pilotskala
  • At afvikle produktionskampagner i forbindelse med test af nye produkter og råvarer
  • At modtage råvarer og producere medier
  • At producere podemateriale under sterile forhold
  • At sikre, at udstyret er klargjort, vedligeholdt og generelt i god stand

I opstartsfasen er udgangspunktet almindeligt dagholdsarbejde, men der kan forekomme weekendarbejde i dagtimerne i forbindelse med produktionskampagner.

 

Din nye afdeling
I Global Manufacturing & Supply dækker vi hele værdikæden fra udvikling af lægemidler og devices til markedsførte Novo Nordisk-produkter. Vi er mere end 30.000 kolleger på tværs af kloden med et fælles ansvar for at skalere molekyler, processer, devices og produkter – dedikerede til at levere livsvigtig medicin til de patienter, der har mest brug for den.

Technical Production Facility (TPF) er en del af API Manufacturing Science & Technology (MSAT). Afdelingen er ansvarlig for at producere teknisk API (non-GMP) til teknisk brug, så vi kan understøtte udviklingen af Novo Nordisks fremtidige produktpipeline. Faciliteten fungerer som et internt innovationscenter, der understøtter udvikling og modning af nye API-produktionsteknologier. Som en nyetableret organisation udvider vi nu for at kunne påtage os flere projekter, og vi værdsætter de forskellige faglige baggrunde og tilgange, som vores teammedlemmer bidrager med i arbejdet med at løse komplekse udfordringer og udvikle innovative løsninger.

Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi søger en tekniker, som trives med at arbejde hands-on med procesudstyr i pilotskala, og som kan se mulighederne i at være med til at opstarte og drifte en ny pilotfacilitet. Du har desuden følgende kvalifikationer:

  • Du er uddannet procesteknolog, laborant, kemotekniker eller har en tilsvarende teknisk baggrund
  • Du har minimum tre års relevant praktisk erfaring
  • Du har erfaring med gæringsprocessen fra pilot- og/eller produktionsskala
  • Du har gerne erfaring med podning under sterile forhold
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med oprensningsprocesser (centrifugering, kromatografi, filtrering) samt med fremstilling af medier til gæringen

Vi opslår denne stilling som en seniorprofil, men vi er samtidig åbne over for mere juniore profiler. Hvis du er på et tidligere stadie i din karriere, opfordrer vi dig fortsat til at søge – lønniveauet vil i så fald blive tilpasset i overensstemmelse med erfaring og stillingsniveau.

 

At arbejde hos Novo Nordisk
Hos os arbejder vi hver dag på at finde løsninger, der kan bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme. Vi går til opgaven med nysgerrighed, vedholdenhed og en tro på, at tingene altid kan gøres bedre. Det har vi gjort i over 100 år, og det er den tilgang, der har formet os til den virksomhed, vi er i dag – en arbejdsplads, hvor forskellige perspektiver, et fælles formål og respekt for hinanden er det, der får os til at lykkes sammen. Når du starter hos os, får du ikke bare et nyt job. Du bliver en del af en historie, som mange før dig har været med til at skrive – og som du nu selv kan sætte dit præg på.

Vi tilbyder
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på og tilbyder kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i.

Løn og goder
Den årlige grundløn varierer fra 499,600 til 734,400 DKK og fastsættes i forhold til stillingsniveauet. Placeringen inden for lønintervallet vurderes under rekrutteringsprocessen ud fra kandidatens færdigheder, kompetencer, viden og relevante erfaring. Vi er samtidig åbne over for mere juniore og senior profiler , og i det tilfælde vil lønbåndet være et andet og blive oplyst i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, herunder en pensionsordning (i øjeblikket 13% arbejdsgiverbidrag og 5% medarbejderbidrag) i overensstemmelse med den gældende overenskomst for funktionærer (Industriens Funktionæroverenskomst eller "IFO"). Lønpakken omfatter desuden en fritvalgskonto, som i øjeblikket er på 10%, samt 4% i feriegodtgørelse.

Ansøgningsfrist
24. juli 2026. (Ansøgninger gennemgås løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.)

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

 

At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.