Senior Technician

Category:  Manufacturing
Location: 

Kalundborg, Region Zealand, DK

   

Har du teknisk flair, og brænder du for at have hænderne på udstyret? Og vil du være med til at sikre at diabetikere får den rette medicin? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en dedikeret tekniker til vores renseanlæg i Kalundborg.

 

I denne rolle får du mulighed for at anvende din tekniske ekspertise og samtidig fungere som bindeled mellem interne og eksterne stakeholders.

 

Om afdelingen

Vores afdeling består af cirka 140 medarbejdere, herunder operatører, håndværkere, akademikere m.fl., der arbejder for at holde renseanlægget kørende 24/7. Vores afdelinger fordeler sig på seks teams - alle med fokus på at producere produkter til diabetikere i hele verden.

 

Om jobbet

Vi er på udkig efter en kollega, der kan supportere produktionsudstyr samt og relaterede produktionsprocesser. Du vil blandt andet blive ansvarlig for planlægning og koordinering i afdelingen, men også med eksterne leverandører.

 

Derudover kan du forvente, at dit ansvarsområde blandt andet vil bestå af:

  • Ansvarlig for større HVAC-systemer, frysetørring, kolonner eller blanding af opløsningsmidler
  • Udarbejdelse og eksekvering af ændringsanmodninger med henblik på at implementere forbedringer, herunder validering efter behov
  • Udvikling af vedligeholdelsesstrategier med henblik på at optimere driftstiden
  • Koordinering med øvrige stakeholders samt kontinuerlig sikring af produktionskapacitet
  • Deltagelse i tværgående møder for at tilpasse og videreudvikle processer på tværs af afdelingen

 

Hos Novo Nordisk vil du få mulighed for at realisere dine idéer til virkelighed. Her er der rig mulighed for udvikling, hvor kun viljen sætter grænser.

 

Kvalifikationer

For at være succesfuld i rollen forestiller vi os, at du har flest mulige af følgende kvalifikationer:

  • Teknisk kendskab til produktionssystemer tilegnet fra industri eller uddannelse
  • Du har kendskab til LEAN-principperne og kan arbejde herefter
  • Erfaring inden for produktion eller produktionsprocesser er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med at arbejde med håndværkere, ombygning eller lignende er ligeledes en fordel
  • Kendskab til GMP er en fordel, men ikke et krav

 

Som person er du målrettet og trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Du er struktureret og kan følge LEAN-principperne, som er implementeret i organisationen. Derudover kræver denne rolle, at du kan formidle til forskellige stakeholders og justere din kommunikation herefter. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du har gåpåmod, da du vil indgå i et miljø, hvor de daglige prioriteter hurtigt kan ændre sig.

 

Om at arbejde i Novo Nordisk

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med mange talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Kjær Rasmussen, Associate Manager, på telefon: +45 34 48 13 98.

 

Ansøgningsfrist

Den 21. september 2024.

 

Vi interesserer os for din motivation, men du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.