Laborant til biokemisk team (barselsvikariat)

Facilitet:  Kvalitet
Sted: 

Kalundborg, Region Zealand, DK

   

Brænder du for at arbejde med biologiske og biokemiske analyser, og har du lyst til at være med til at sikre at kvaliteten af vores produkter er helt i top? Er du en nysgerrig, struktureret og ansvarsbevidst person med godt humør og positiv tilgang til livet, som vil være en del af et engageret, velfungerende og kompetent laboratorieteam? Så vil du passe godt ind i vores biokemiske team, som søger en engageret laborant. Ansøg nu!

 

Jobbet
Det initiale fokus for rollen vil være at udføre endotoxin/ELISA, men teamet udfører også biologiske cellebaserede assays samt southern blot - så der er mulighed for at lære andre analytiske metoder.

 

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Sikring af det daglige analytiske arbejde og driften af laboratoriet. 
  • Sikring af, at vi driver vores analysearbejde på en god og effektiv måde, herunder sikring af, at vi leverer analyseresultater til vores kunder i produktionen i de rette mængder, til rette tid og vigtigst af alt i den rette kvalitet.
  • Du bliver en del af det team, der har ansvaret for modtagelsen af hele afdelingens prøver.

 

Teamet arbejder i dybden med problemløsning og er konstant opmærksomme og nysgerrige på at finde de små detaljer, der hele tiden gør os klogere på biologiens og biokemiens forunderlige verden. Det gør vi bl.a. ved at arbejde med LEAN.   

 

Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os at:

  • Du har en relevant uddannelse som laborant eller tilsvarende. 
  • Du har interesse for den farmaceutiske industri 
  • Det er vigtigt at du er kvalitetsbevidst og naturligt undrer dig over små detaljer. 

 

Hvis du er vant til at håndtere afpipetteringer i små volumener, vil det være en klar fordel. 

 

Som person, du:

  • Er kendt for et stort engagement, gode samarbejdsevner og en ansvarsbevidst tilgang til opgaverne. 
  • Er nysgerrig og har viljen til at finde årsager og løsninger på dagligdagens udfordringer. 
  • Kan lide at arbejde i en struktureret verden, hvor vores mål og resultater hver dag følges, og hvor vi i fællesskab gør, hvad vi kan for at opnå det, vi løber efter. 
  • Derudover trives du i en omskiftelig og til tider travl hverdag, og du har en positiv indstilling til forandringer. 
  • Er en fighter og en holdspiller, og du er altid villig til at gå den ekstra mil for dine kollegaer, så vi løfter i flok. 

 

Om Afdelingen
Afdelingen består af ca. 135 engagerede medarbejdere fordelt på 7 teams. Vores team består af 14 laboranter, 5 speciallaboranter, 3 kemikere og 1 specialist. Alle er med til at sikre, at afdelingen driver sit analysearbejde på en god og effektiv måde, herunder at vi i samarbejde med vores kunder i produktionen finder de bedste løsninger. Kort sagt kan vi tilbyde dig et udfordrende og innovativt miljø, hvor vores hverdag er præget af GMP, kvalitetsbevidsthed, LEAN aktiviteter, tætte samarbejdsrelationer og med muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. 

 

I teamet har vi stor fokus på trivsel og på at have et arbejdsmiljø, hvor vi får det bedste frem i hinanden. Vi har en vinderkultur, og vi er alle motiverede for at ville være det bedste team, inden for vores felt. 

 

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.  

 

Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Christian Nielsen, 30795056.

 

Deadline

12.05.2024. Dog vurderer vi ansøgningerne og ansætter løbende. Så vent ikke med at sende din ansøgning afsted.
 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.