Mekanisk vedligehold - Håndværker til ny fabrik i Køge Nord
Køge, Region Zealand, DK
Bliv en nøglespiller i færdiggørelsen af vores nye, banebrydende facilitet i Køge Nord. Vi søger en erfaren og kvalitetsbevidst håndværker (mekaniker, industritekniker, automatiktekniker eller smed), som vil tage ansvar for forberedelse og drift. Du får mulighed for at forme og færdiggøre bygningerne, sikre driftssikkerheden af anlæg, installationer og el, og arbejde efter høje krav til sikkerhed, lovgivning og interne procedurer. Kom og vær med til at bygge en fabrik og sæt dit aftryk på et projekt i internationalt format hos Novo Nordisk Pharmatech.
Om Jobbet
Du bliver en del af Novo Nordisk Pharmatech A/S, der producerer vigtige ingredienser til pharmaceutisk produktion. Vi sælger vores produkter til Novo Nordisk A/S og andre pharmaceutiske virksomheder. Du bliver ansat i Technical Support - Calibration & Maintenance, der er en del af Manufacturing, som har ansvaret for al produktion på siten.
Din opgave bliver at udføre vedligehold på vores mekaniske produktionsudstyr, f.eks. ventiler, pumper og varmevekslere. Dette omfatter både planlagt, forebyggende vedligehold og afhjælpende vedligehold ifm. nedbrud og defekt udstyr. Efter oplæring skal du indgå i vores tilkaldevagt.
Du skal samarbejde med mange forskellige medarbejdere for at koordinere dine aktiviteter med produktion og support.
Det handler i bund og grund om at gøre vores udstyr så pålideligt som muligt for at undgå ikke-planlagt nedetid, så vi kan producere vores produkter effektivt og i høj kvalitet.
Kvalifikationer
I Novo Nordisk Pharmatech A/S er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Vi forestiller os at du har følgende kvalifikationer:
- Erfaring med mekanisk vedligehold af produktionsudstyr i et GMP-miljø er en fordel
- Kendskab til registrering, styring og dokumentation af vedligehold i IT-systemer
- Erfaring med brug af SAP PM/MM til styring og dokumentation af vedligehold og re-servedele (hvis relevant)
Efter grundig oplæring skal du indgå i vores tilkaldevagt (ikke defineret endnu).
Om afdelingen
Technical Support har ansvar for vedligehold, kalibrering og facility management på vores nye produktions-site i Køge nord og i tæt samarbejde med vores kollegaer på vores eksisterende fabrik. Vi planlægger og udfører vedligehold og kalibrering af produktionsudstyr og faciliteter, og dokumenterer alle aktiviteter iht. GMP. Vi anvender SAP til styring og dokumentation af alle vores vedligeholdsaktiviteter, inkl. indkøb og lagerstyring af reservedele. Teamet består af ca. 15 personer med en kompetent blanding af håndværkere, teknikere og ingeniører.
Kontakt & Ansøgningsfrist
Vi går op i din motivation. Du behøver ikke sende en ansøgning, men hvis du kan inkludere et par sætninger om hvorfor du søger netop dette job i toppen af dit CV, så læser vi det med stor interesse.
Ansøg senest d. 25. Januar 2026.
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Manager Per Andersen på mail pea@novonordisk.com eller teknisk suppprter Erik Christensen på mail ekic@novonordisk.com
OBS: Vedhæft dit svendebrev for at komme i betragtning til stillingen.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.