Loading...

Process Supporter

Category:  Manufacturing
Location: 

Hillerød, Capital Region of Denmark, DK

   

Motiveres du af at arbejde med processer omkring drift og projekter vedrørende indvendige overflader i et GMP miljø? Vil du være en del af et engageret Facility team, der arbejder ambitiøst for at sikre produktkvalitet og patientsikkerhed ved at have en facilitet i konstant kontrol? Så har du nu muligheden for at blive Proces Supporter i Facility teamet.    

 

Om afdelingen

Facility teamet er placeret i afdelingen ’Production Support’ der er fordelt på 4 teams, der alle understøtter processerne, som sikrer, at fabrikken kan montere og pakke de færdige insulinpenne. Aktiviteten er høj og vi bidrager netop nu til de sidste faser for indkøring af det nyeste fabriksafsnit til aseptisk produktion og er derved med til at sikre, at der leveres produkter af højeste kvalitet til Novo Nordisks millioner af patienter på en miljøvenlig, bæredygtig og socialt ansvarlig måde samtidig med, at alle regulatoriske krav efterleves. 

 

Jobbet

Som Supporter i Facility teamet vil du, sammen med dine 11 kolleger, arbejde med løbende forbedringer af processerne, som vi har ansvar for. Teamet er bredt fagligt funderet og ansvarsområdet inkluderer mange forskellige projekter og processer indenfor Facility Management – bl.a. bygningsvedligehold, Black Utility, energi management, maskinsikkerhed, CE-mærkning, BMS & HVAC. Alt sammen i et GMP reguleret miljø. Jobbet har derfor en meget alsidig karakter, men dit fokus vil være på indvendige overflader, bygningsvedligehold og service, samt de leverandører og systemer der supportere driften heraf. Du gennemfører mindre projekter inden for teamets ansvarsområde. Opgaven kan også bestå i ren proces optimering.

Så hvis du trives med at påtage dig et stort ansvar, kan holde mange bolde i luften og trække opgaverne helt i mål, mens du sikrer en god relation til rækken af såvel interne som eksterne leverandører for området – så er du måske den nye kollega vi leder efter.

 

Kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring (konstruktør, maskinmester el. ingeniør, på bachelor niveau eller tilsvarende). Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et GMP-kontrolleret miljø. Du har også gerne kendskab til Lean og sætter pris på systematiske arbejdsprocesser med SharePoint og SAP som nogen af de primære platforme. 

Du er fleksibel og kan kommunikere med alle niveauer i organisationen, samtidig opbygger du gode relationer til dine mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du er dedikeret og engageret, og trives både med de større, komplekse – og mindre, rutineprægede opgaver. Du arbejder selvstændigt og følger systematisk op på dine opgaver.

Som person er du robust, fleksibel, med et stort drive og har en positiv og pragmatisk indstilling til udfordringer. Tonen i teamet er uformel og vi hjælper i vid udstrækning hinanden. Da arbejdet foregår i et internationalt miljø, skal du beherske dansk og engelsk på højt niveau, såvel mundtligt som skriftligt. Du er velkommen til at ansøge på engelsk eller dansk.

  

Kontakt

For yderligere informationer kontakt venligst Karin Henriksen på +45 3077 7913.

 

Ansøgningsfrist

16. maj 2021

 

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronic diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.