Loading...
 

Operatør til Vask og Sterilisation

Category:  Manufacturing
Location: 

Hillerød, Capital Region of Denmark, DK

   

Tør du tage ansvar for, at produktionen har det rette udstyr til tiden? Har du en eksemplarisk forståelse for hygiejne, og vil du dokumentere det i dit arbejde? Kan du arbejde selvstændigt men samtidig bidrage til teamet med godt humør og optimisme?

Så er du måske en af de nye engagerede kollegaer, vi søger i vask og sterilisation i vores nye fyldefabrik (DFP HI). Afdelingen består af ca. 220 medarbejdere og er placeret i Hillerød.

Vi er et stort team med mange forskellige vaske og sterilisationsprocesser, som leverer (sterile) utensilier og andet udstyr til den aseptiske produktion.

Stillingen er en fast stilling.

 

Om afdelingen

I teamet har vi ansvar for forsyning af (sterile) utensilier til produktionen, i rette tid, i rette mængde og i rette kvalitet. Vi leverer til alle andre afdelinger i fabrikken og har derfor en bred daglig kontakt på tværs af fabrikken og organisationen. Vi står overfor at skulle sætte fabrikken i drift og har derfor brug for nye kollegaer der vil være med til at gøre en forskel for patienter i hele verden.

 

Jobbet

Du kan se frem til en hverdag med mange og varierede arbejdsopgaver, men hovedvægten i jobbet ligger i fremfinding og initialrengøring af udstyr, betjening af vaskemaskiner og autoklave, vask af tanke og primær emballage, pakning af utensilier og deltagelse i problemløsning.

I afdelingen har vi høj fokus på kvalitet. Derfor arbejder vi konstant med at sikre et højt kvalitetsniveau og vi udfører løbende dokumentation af vores arbejde.

Det bliver din opgave at sørge for, at produkterne lever op til kvalitets- og myndighedskrav herunder GMP, som er en forudsætning for vores produktion

Alt produktionen foregår i klassificerede områder. Det stiller ekstra høje krav til forståelse for hygiejne og korrekt adfærd.

Vi arbejder med daglig målstyring, og cLEAN® er i det hele taget en vigtig del af vores hverdag.

Vi arbejder mandag til fredag kl 7-15, men forventer, at gå op i skift, når produktionen kræver det.

 

Kvalifikationer

Du er gerne industrioperatør eller har en tilsvarende uddannelse.

Du har erfaring med at arbejde i en produktion og kender måske til GMP og LEAN. Det vigtigste er, at du tager ansvar og er meget bevidst om kvaliteten i alt dit arbejde. Du er robust, omstillingsparat, handlingsorienteret og viser initiativ ved selv at byde ind og drive opgaver.

Da hverdagen byder på både små og store udfordringer og forandringer, skal du være åben over for ændringer og for at skulle løse mange forskellige opgaver. Samtidig kan du bevare roen og overblikket i en omskiftelig og ofte tempofyldt hverdag.

Du går til opgaverne og dine kolleger med en positiv indstilling og godt humør. Desuden har du lyst til at være en del af et team, hvor der er fokus på, at vi når vores fælles mål.

 

Når du søger stillingen som operatør hos Novo Nordisk A/S, er det et krav, at vi kan se dine eksamenskarakterer i dansk, matematik og engelsk på minimum 9. klasses niveau eller at du har et svendebrev. Derfor er det helt afgørende, at du sammen med dit CV og ansøgning uploader denne dokumentation (eksamensbevis med karakterudskrift eller et svendebrev.). Har vi ikke modtaget dette, vil du desværre ikke komme i betragtning til stillingen.

 

Om Novo Nordisk

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sofie Amalie Møller Larsson på mail SFZL@novonordisk.com.

 

Ansøgningsfrist

Den 30. januar 2022

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants. 

 

At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.