Miljøoperatør til API ekspansionsprojekt i Hillerød
Hillerød, Capital Region of Denmark, DK
Kunne du tænke dig at blive en del af Novo Nordisk’s ekspansionsprojekt i Hillerød? Ønsker du at bidrage til udvidelsen af vores Active Pharmaceutical Ingredient (API) kapacitet til bioteknologisk produktion, så vi kan levere medicin til flere mennesker, der lever med alvorlige kroniske og sjældne sygdomme? Så kan dette være stillingen, du leder efter!
Om afdelingen
Vi er en nystartet afdeling i Hillerød. Vi arbejder på at etablere en ny og moderne API produktion (Bygning 25L) bestående af fire uafhængige linjer, som er fleksible til at kunne køre forskellige processer og nye produkter afhængigt af fremtidens behov. Vi arbejder henimod en papirløs produktion, med høj grad af automatisering og fyldt med avanceret teknologi. Vi er pt mere end 300 ansatte i projektet og bliver løbende flere. Når anlæggene står færdig og går i drift, vil vi beskæftige ca. 340 kolleger.
Vi leder efter dedikerede EM-operatører til at deltage i vores "Operational Readiness" fase, hvor review af design/dokumenter, test, udarbejdelse af JI`er mm. er en del af det daglige arbejde, hvor nytænkning og newtech er nogle af nøgleordene.
Har du mod på ovenstående, er du måske den nye engagerede medarbejder vi søger.
Jobbet
Efter en grundig introduktion vil du blive en del af vores spændende projekt med at etablere vores nye fabrik. I denne projektperiode vil din hverdag være varieret med forskellige opgaver. Dit primære fokus vil ligge på:
-
Prøveudtagning for miljømonitorering, vand og damp
-
Deltagelse i workshops, bidrag til udvikling og design
-
Fokus på udarbejdelse af jobinstruktioner (JI) indtil den nye fabrik er klar
Hvis du har lyst til at være en del af dette spændende projekt, vil vi meget gerne høre fra dig.
Stillingen er fast. Vi arbejder to-holdsskift fra 7.00-15.30 og 15.20-23.40.
Kvalifikationer
-
Du har erfaring inden for miljømonitorering og udtagning af vand og dampprøver
-
Du har erfaring med betjening luftkim målere og partikeltællere
-
Ideelt har du erfaring med prøveregistrering i IT-systemer som PEMS og globalLIMS
-
Gode skriftlige og mundtlige kvalifikationer på både dansk og engelsk
Du er fleksibel, god til at tage ansvar, og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, herunder projekter. Du hjælper med at finde løsninger, når der mødes forhindringer på vejen. Du er nysgerrig og har et godt humør.
Når du søger stillingen som operatør hos Novo Nordisk A/S, er det et krav, at vi kan se dine eksamenskarakterer i dansk, matematik og engelsk på minimum 9. klasses niveau, eller at du har et svendebrev. Derfor er det helt afgørende, at du sammen med dit CV og ansøgning uploader denne dokumentation (eksamensbevis med karakterudskrift eller et svendebrev). Har vi ikke modtaget dette, vil du desværre ikke komme i betragtning til stillingen.
Om Novo Nordisk
Hos os på Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Hussein Hamad imellem 9-14 på telefon 30792656.
Ansøgningsfrist
13. januar 2024.
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at søge stillingen.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.