Måletekniker

Category:  Engineering & Technical
Location: 

Hillerød, Capital Region of Denmark, DK

   

Har du erfaring inden for geometrisk måleteknik og præcisionsmålinger, og har du lyst til at arbejde med det bedste udstyr og levere afgørende data til både udviklingsafdelinger og produktionslinjer? Føler du dig samtidig hjemme i en kultur, hvor der prioriteres personlig udvikling, efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø?

 

Så er det muligvis netop dig, vi leder efter som vores nye måletekniker.

 

Om afdelingen
I Metrology Lab foretager vi præcisionsmålinger, der indgår i udviklingen og produktionen af f.eks. de innovative doseringssystemer, der udgør et vigtigt kapitel i Novo Nordisks succeshistorie. Afdelingen er i en spændende vækst, som kræver flere dygtige kollegaer. Vi arbejder sammen med både udviklingsafdelinger og produktion, og vores kolleger her skal altid kunne regne med, at vi leverer måledata af højeste kvalitet. 


For at leve op til de mange krav til sikkerhed og kvalitet, som vores produkter er underlagt, er det nødvendigt med en omfattende indsamling af data efter veldefinerede forskrifter. Vi har en stor samling af avancerede 3D-koordinatmålemaskiner og CT-scannere og en række softwarepakker til at behandle, dokumentere og rapportere vores måleresultater. Vi benytter kun det bedste udstyr og metoder på markedet, og vi er ikke bange for at sige, at det betjenes af nogle af de bedste medarbejdere, der kan opdrives. Du kommer således på forkant med udviklingen og implementeringen af nye standarder og teknologier.

 

Vi vil sørge for, at du hurtigt vil føle dig velkommen blandt dine 18 dedikerede kolleger, der holder af at dele deres viden og altid står klar med en hånd, når der er pres på. Teamet har en fin kønsfordeling, som giver en god dynamik i hverdagen. Vores afdeling er velfungerende og produktiv, og vi er glade for hinandens selskab. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og for os er et godt arbejdsmiljø altafgørende – vi arbejder i øvrigt kun på fast daghold med flekstid.

 

Om jobbet
Med tiden kommer du til at få ansvaret for en række forskellige måletekniske opgaver, der hovedsageligt har med opmåling af komponenter og færdigstøbte emner at gøre, herunder sikringen af en grundig dokumentation af processer og resultater.

 

Du kan forvente, at dine daglige arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Måling af diverse plastemner med præcise målemaskiner (CMM- eller CT-scanner afhængigt af din profil) – både manuelt og med robot
  • Deltage i diverse forbedringsaktiviteter i målelaboratoriet 
  • Eventuel udvikling af måleprogrammer med tiden (afhængigt af din profil)

 

Du vil ikke blive kastet ud på dybt vand fra start, men vil med udgangspunkt i dine nuværende kvalifikationer gennemgå et træningsforløb. Dine kommende kolleger vil agere som sparringspartnere, og med en udviklingsplan vil vi understøtte din kontinuerlige udvikling. Vi prioriterer efteruddannelse og kurser for vores medarbejdere, eksempelvis opkvalificering inden for kvalitetsstyring og måleteknik.

 

Adresse
Der er en stilling ledig i både Metrologi i Hillerød og Allerød, da det er to søster-afdelinger. 

 

Kvalifikationer
For at få succes i denne stilling, forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant fagteknisk uddannelse, men hvis du kan overbevise os om, at du har tilegnet dig relevante kompetencer på anden vis, kan du sagtens have gode muligheder for at blive vores nye måletekniker.
  • Har praktisk erfaring med geometrisk måleteknik.
  • Gerne har kendskab til Zeiss Calypso, da vi bruger det til styring af vores 3D-koordinatmålemaskiner og CT-scannere.
  • Kan begå dig på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, på brugerniveau.

 

Derudover tager du ansvar for dit arbejde, går ikke på kompromis med kvalitet af arbejdet, og du har blik for detaljerne uden at miste overblikket. Du holder af at arbejde sammen med andre om udfordringerne, og du har en smittende nysgerrighed og positivitet.

 

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med mange talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

 

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Holen Møller, Associate Manager, på mobil + 45 30 79 87 48.

 

Ansøgningsfrist
Den 13. april 2025.

 

Din motivation er vigtig for os, men du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere nogle linjer om din motivation i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
 

 

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants. 

 

At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.