Indlæser...
 
Ryd

Laborant til biologiske analyser

Facilitet:  Kvalitet
Sted: 

Hillerød, Capital Region of Denmark, DK

   

Vil du være med til at udvikle og analysere de nyeste Biopharm produkter? Så er dette vikariat som laborant i vores biologiske team hos Biopharm Quality Control i Hillerød lige noget for dig! Vi søger en dygtig laborant, som har lyst til at lære om biologiske metoder og ny teknologi.
 

Om afdelingen
Udvikling og analyse af Biopharms nyeste produkter er vores kerneopgave. Quality Control afdelingen ligger i Hillerød og arbejder med analyseresultater, der bruges i forbindelse med frigivelse af produkter til kliniske studier, stabilitetsstudier samt udviklingsforsøg. Vores dagligdag byder derfor typisk på udvikling i form af ny teknologi og analysemetoder. Der er derfor rig mulighed for at udvikle sig, uanset om du er nyuddannet eller erfaren laborant. Vi har kontinuerlig fokus på at optimere vores analysemetoder, så de er stabile og effektive for at kunne supportere frigivelse af produkter til markedet.

 

Afdelingen består af ca. 40 medarbejdere fordelt på 2 teams, som består af 6 kemikere, 11 laboranter og 1 teamleder.

 

Om jobbet

Som laborant i vores biologiske team vil du være med til at analysere og udvikle de biologiske analysemetoder til Biopharms nyeste produkter. Vi arbejder med en bred vifte af analysemetoder såsom Elisa, clot assay, CE-SDS, iCIEF og SPR.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

 

  • Analysere prøver til kliniske studier, stabilitet og til frigivelse af produkter til markedet
  • Deltage i optimering og udvikling af analysemetoderne, så vi sikrer at disse kan køre stabilt
  • Sikre forbedringer og arbejde med systematisk problemløsning i henhold til LEAN principperne samt apparatkontrol og vedligehold  
  • Arbejde med at skabe et papirløst laboratorie med nyeste teknologi herunder robotter

 

Stillingen er tidsbegrænset til 18 måneder.


Kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant – vi tilpasser stillingen til dine kompetencer, så det er ikke vigtigt for os, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring
  • Vi ser gerne, at du har erfaring eller interesse indenfor analysemetoder såsom Elisa, clot assay, CE-SDS, iCIEF og SPR
  • Du har kendskab eller erfaring med at arbejde i et GMP-miljø
  • Du har flair for IT-systemer, ny teknologi og robotteknologi
  • Du motiveres af at udvikle og optimere
  • Du er ikke bange for at tage ansvar, drive projekter og arbejde proaktivt med dagligdagens udfordringer

 

Om Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.


Ansøgningsfrist
15 December 2021

 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Rune Scheldon Gustafsson på 3079 3744.

 

Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.