Intern, Business Support
Hillerød, Capital Region of Denmark, DK
Intern, Business Support
Aseptic Manufacturing, Hillerød
Kunne du tænke dig et spændende internship hos Novo Nordisk Hillerød? Så læs videre!
Har du et stærkt kvalitetsmindset og en interesse i at optimere processer? Kan du bevare roen og overblikket i forbindelse med håndtering af uventede opgaver? Er du ambitiøs og kan du drive problemløsning? Hvis du kan svare ”ja” til ovenstående, så vil du stortrives som vores nye kommende Intern, Business Support til produktionen i Hillerød.
Jobbet
Denne stilling giver dig mulighed for at blive en del af en førende medicinalproduktion, hvor du skal bidrage til opretholdelsen af et højt GMP niveau til vores warehouses, samt sikre løbende optimering af vores processer. Som Intern får du en varieret dagligdag. Du vil blive givet muligheden for at eje dit eget ansvarsområde inden for vores recycling-område. Derudover skal du håndtere kvalitetsmæssige hændelser, hvor du hjælper med at skabe overblik over situationen, samt med at følge gældende procedurer. Du vil med dine indsigter og bidrag komme til at hjælpe med projekter og forskellige ad-hoc opgaver, der direkte støtter medarbejdere og afdelingen. Ikke to dage er ens og du skal kunne trives i en dynamisk hverdag. Du vil blive tilknyttet en mentor, som hjælper dig med din udvikling i løbet af din ansættelse.
Du vil blandt andet komme til at:
- Assistere med forskellige månedlige reviews
- Lave dataindsamling og præsentation på tværs af warehouse support området
- Kontakt ud mod leverandører
- Hjælpe med at vedligeholde logbøger og andre GMP-relaterede records
- Vedligeholde arkivoptegnelser i overensstemmelse med gældende GMP-krav
- Daglige ad hoc-opgaver
Det praktiske:
- Praktik periode: 3-6 måneder med mulighed for forlængelse
- Opstart: Maj måned 2026
- Minimum 20 timer ugentligt, gerne mere (fleksibelt ift. Studiet)
- Praktikperioden vil være lønnet
- Dansk arbejdstilladelse er en forudsætning
- Du skal være flydende på dansk og engelsk (både skriftligt og mundtligt)
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du studerer en naturvidenskabelig uddannelse eksempelvis kemi, fysik, biologi eller ligende. Fra studiet har du en god forståelse for data, metodik og en god strukturel tilgang til dit arbejde. Du har måske relevant erhvervserfaring, men det vigtigste er, at du har interesse for GMP og optimering via datahåndtering.
Du besidder en stærk vilje til at lære nye ting og er nysgerrig på, hvordan området fungerer, og hvordan processerne hænger sammen. Der vil blive lagt vægt på, at du har et højt fagligt niveau, og at du kan kommunikere på alle niveauer i organisationen.
Du har en struktureret tilgang, har talent for organisering, evnen til at arbejde med data, IT-systemer og en skarp sans for detaljer. Som person tager du initiativ til at løse udfordringer, både i forhold til det område du supporterer, men også i forhold til, hvordan vi i fællesskab kan gøre tingene bedre. Du er i stand til at overholde deadlines og samtidig sikre, at vores kvalitet er i top.
Om teamet
I Aseptic Manufacturing, Warehouse Support er vi 10 medarbejdere, der supporterer den daglige drift af vores warehouses. Vi arbejder med at reducere risikoen for tekniske og menneskelige fejl, løse kvalitetsudfordringer og løbende forbedre processerne igennem input fra operatørerne, projekt aktiviteter og struktureret problemløsning. Vi er et meget socialt team med en uformel tone, og vi nyder at lave sociale arrangementer.
I CMC & Product Supply dækker vi hele værdikæden fra udvikling af lægemidler og devices til markedsførte Novo Nordisk-produkter. Vi er mere end 30.000 kolleger på tværs af kloden med et fælles ansvar for at skalere molekyler, processer, devices og produkter – dedikeret til at levere livsvigtige lægemidler til de patienter, der har mest brug for dem.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kollegaer, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
Contact
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, så er du velkommen til at kontakte Senior Manager Jakob Meyer jkmy@novonordisk.com eller GMP Supporter Ljiljana Paunovic
Deadline
Du bedes venligst inkludere et par linjer om din motivation og hvad du mener, du kan bidrage med i jobbet i dit CV. Deadline er 6. april 2026.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.