Højspændingstekniker
Hillerød, Capital Region of Denmark, DK
Energy Solutions har ansvaret for drift og vedligehold af Novo Nordisks højspændingsnet i Storkøbenhavn. For at kunne leve op til det ansvar, har vi brug for at styrke vores team inden for højspænding og elforsyning. Vi søger derfor en kvalificeret og dedikeret team player, der har lyst til en spændende og udfordrende arbejdsdag i en ambitiøs afdeling hvor sikkerhed, højt serviceniveau, stor forsyningssikkerhed og det stærke sammenhold går hånd i hånd.
Din nye rolle
Som vores nye højspændingstekniker vil du i samarbejde med resten af teamet blive ansvarlig for drift, vedligehold og tilsyn af vores højspændingsanlæg, hvor forsyningssikkerhed og kvalitet har absolut første prioritet. Når du har gennemført din oplæringsperiode, forventes du at indgå i en rådighedsvagt, så vi, hvis uheldet er ude, hurtigt kan genetablere elforsyningen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udføre runderinger og indgå i tilsyn af den daglige drift samt sikre, at eksternt montørarbejde bliver udført korrekt
- Udvikling og sikring af den tekniske drift, så anlægget kører optimalt i det daglige
- Udførelse af koblinger og etablering af sikre arbejdssteder som koblingsleder
- Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og dokumentation
- Agere sparringspartner for kollegaer og et bredt netværk af samarbejdspartnere
- Sikre at standarder og vedligeholdelsesplaner, som beskriver arbejdsgange og opgaver, er tilstrækkelige og under konstant udvikling
Din nye afdeling
Du bliver en del af High Voltage Operations afdelingen, der hører under Energy Solutions i Corporate Facilities organisationen i Novo Nordisk. Corporate Facilities leverer ejendomsservices til alle de danske Novo Nordisk sites. Vi er i omegnen af 300 medarbejdere fordelt på vores danske sites.
High Voltage Operations er en afdeling i rivende udvikling med kollegaer, der har bred erfaring og anciennitet samt et rigtig stærkt sammenhold. Vores afdeling består i dag af omkring 80 medarbejdere med ansvar for projekter og drift samt vedligehold af højspændings- og termiske anlæg. Denne stilling er geografisk placeret primært i Hillerød, men der vil også forekomme arbejde på vores sites i Gentofte og Bagsværd. Vi har et højt ambitionsniveau, hvor personlig og faglig udvikling samt samarbejde på tværs er nøgleord.
Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi søger en team player med stor forståelse for sikkerhed, der kan bevare overblikket og roen i pressede situationer. Derudover forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer for at blive succesfuld i denne rolle:
- Du er uddannet elektriker, el-installatør, højspændingstekniker eller har anden tilsvarende teknisk faglig baggrund
- Du har mindst 3 års erfaring inden for moderne drift og vedligehold af højspændingsanlæg
- Du har solid praktisk erfaring med at arbejde under bekendtgørelse nr. 1608, herunder funktioner som koblingsleder, koblingsperson, sikkerhedsleder eller tilsvarende rolle – eller er kvalificeret til at blive udpeget til rollerne
- Du har erfaring med drift af SRO-anlæg lige fra PLC til SCADA
- Du behersker flydende dansk og engelsk
Som person er du engageret og brænder for at levere høj kvalitet til kunden til den aftalte tid. Du prioriterer tillid og personlige relationer højt og mener, at det er grundlaget for et godt samarbejde og for at kunne løse enhver opgave. Du er selvstændig, løsningsorienteret med det store overblik, og så kan du træffe beslutninger og stå ved dem. Du er åben over for forandringer og evner at se tingene oppefra – ingen opgave for stor eller for lille.
Om at arbejde i Novo Nordisk
Hver dag søger vi løsninger, der bekæmper alvorlige kroniske sygdomme. For at opnå dette tilgår vi vores arbejde med en utraditionel ånd, en sjælden beslutsomhed og en konstant nysgerrighed. I over 100 år har denne usædvanlige tankegang bevæget os til at opbygge en virksomhed, der er helt anderledes. En virksomhed, hvor en fælles passion for vores formål, gensidig respekt og en vilje til at gå ud over hvad vi kender, giver ekstraordinære resultater.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nicki Kopps Skou, Senior Operational Responsible (DAP), på nkks@novonordisk.com eller telefon +45 30 75 41 12. Bemærk venligst, at Nicki ikke besvarer spørgsmål om din rekrutteringsstatus, Nicki besvarer kun spørgsmål om rollen og teamet.
Ansøgningsfrist
Den 19. april 2026.
Du behøver ikke at vedhæfte en ansøgning, men vi ser gerne, at du beskriver din motivation og bidrag til jobbet i dit CV samt vedlægger dit svendebrev. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det understøtter en mere fair rekrutteringsproces.
Novo Nordisk er i øjeblikket i gang med at justere stillingsbetegnelser globalt. Bemærk venligst, at den stillingsbetegnelse, der er angivet i denne stillingsannonce, kan blive ændret. Mere detaljeret information vil blive givet under rekrutteringsprocessen.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores ansøgere.
Hos Novo Nordisk jagter vi ikke hurtige løsninger – vi skaber varig forandring for langsigtet sundhed. I over 100 år har vi været drevet af et enkelt formål: at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og hjælpe millioner af mennesker med at leve sundere liv. Denne dedikation driver vores konstante nysgerrighed og inspirerer os til at udfordre grænserne for, hvad der er muligt inden for sundhedspleje. Vi værdsætter forskellige perspektiver, søger modige idéer og bygger partnerskaber forankret i et fælles formål. Sammen gør vi sundhedspleje mere tilgængelig, behandler og forebygger sygdomme og baner vejen for løsninger, der skaber forandring på tværs af generationer. Når du slutter dig til os, bliver du en del af noget større – en arv af indflydelse, der rækker langt ud over i dag.