Advanced Laboratory Technician
Hillerød, Capital Region of Denmark, DK
Er du klar til at demonstrere dine færdigheder inden for udstyr, og får du energi af at supportere dine kollegaer som udstyrsekspert? Hvis ja, så grib chancen for at blive en del af en spændende kvalitetsafdeling.
Om afdelingen
I QC Chemistry udfører vi både kemiske analyser og kvalitetskontrol af færdigvarer fra Novo Nordisks globale færdigvare- og montageproduktioner. Vi får prøver ind fra det meste af verden, og vi er med til at frigive de livsvigtige produkter, der hver dag hjælper patienter verden over. Afdelingens ca. 70 medarbejdere, der hovedsageligt består af akademikere, laboranter og operatører er fordelt på fire teams. Vi udfører en bred vifte af analyseopgaver og support - herunder vedligeholdselse af afdelingens analyseudstyr, hvor HPLC og UPLC-systemer udgør den største vedligeholdsespost.
Driften har højeste fokus, og der er fart over feltet i hverdagen, hvor vi hele tiden arbejder på at stabilisere vores analysemetoder og forbedre vores processer, så QC forbliver et vigtigt men ikke forsinkende led i frigivelse af diabetes- og fedmeprodukter. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at vores analyseudstyr er klar til brug og lever op til gældende GMP-krav. Vi ønsker så vidt muligt at udføre præventive vedligehold, så vi undgår driftforstyrrende udstyrsnedbrud. Vi er overbeviste om at verdensklasseresultater bedst nås i fællesskab, hvorfor samarbejde og trivsel er vigtige fokuspunkter i hverdagen. Tonen er uformel, og den kompetente sparring vi giver hinanden er med til at udvikle medarbejdere og løfte det faglige niveau i afdelingen.
Jobbet
Du vil blive en del af et dedikeret udstyrsteam, der består af 15 dygtige medarbejdere fordelt på både kemikere og laboranter. Teamet er ansvarlige for afdelingens udstyr, og du kommer til at arbejde med flere forskellige typer udstyr, der anvendes til driftanalyserne.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Udføre planlagt vedligehold af udstyr, herunder HPLC og UPLC-systemer
• Fejlfinding ved udstyrsrelaterede problemer for at sikre en gnidningsfri drift
• Med udstyrsrelateret fokus supportere ved fejlfinding af analysemetoder
• Håndtering af administrative opgaver, herunder planlægning af regelmæssige udstyrsopgaver og booking af service
• Kvalificering af nyt udstyr og bidrage til optimeringsprojekter
Hvilke ansvarsområder du specifikt kommer til at arbejde med, vil afhænge af dine kompetencer samt teamets behov.
Vi tilbyder et job i højt tempo og med mange spændende opgaver. Du kan forvente en høj grad af selvstændighed, indflydelse på eget arbejde og faglig udvikling. Du vil også deltage i problemløsning i samarbejde med medarbejdere fra afdelingens analyseteams. Jobbet tilbyder mulighed og indflydelse for at påvirke processer og sikre, at vi opnår de ønskede resultater.
Som udstyrslaborant er det vigtigt at kunne sætte sig ind og forstå analysernes påvirkning på udstyret, så problemløsning hurtigt kan iværksættes, når der opstår udfordringer med analyserne, eller når udstyrene bryder ned.
Kvalifikationer
For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os, at du:
• Er uddannet laborant eller har en tilsvarende uddannelse
• Har omfattende kendskab til håndtering af HPLC og UPLC-systemer og problemløsning
• Behersker dansk mundtligt og skriftligt på professionelt niveau og har et godt kendskab til engelsk
• Har flair for IT og digitale løsninger i og omkring et laboratorie
Det vil være en stor fordel i denne rolle, hvis du har erfaring med GMP og har kendskab til IT-systemer som Empower.
Derudover forestiller vi os, at du som person:
• Tager stort ansvar for dine opgaver, sikrer rettidig færdiggørelse og tilmed kan håndtere flere ansvarsområder
• Har evnen til at bevare et godt overblik og stor lyst til at supportere dine kollegaer, mens tempo og fokus på opgaven er i højsæde
• Trives i et dynamisk miljø med stramme deadlines, hvor vi lægger vægt på tæt samarbejde med kollegaer og anerkender vigtigheden af effektiv kommunikation
• Er teamplayer og bidrager til teamets trivsel og udvikling
• Besidder et support mindset med nysgerrig tilgang til udfordringer og evner at holde mange bolde i luften
• Kan arbejde selvstændigt, tænker innovativt og er fokuseret på problemløsning
Har du energi og humor samt en struktureret tilgang til dit arbejde, ser vi meget frem til at høre fra dig.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk bliver du mødt med tillid, spændende udfordringer og rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at bringe dine unikke kompetencer i spil i et miljø, hvor sparring og vidensdeling er i højsædet, og hvor din viden og erfaring er værdifuld. Vi er stolte af at bruge vores dedikation og vores evner til at gøre en forskel for millioner af mennesker med diabetes i næsten hele verden. At arbejde her handler ikke bare om at tjene til føden, men om at gøre en forskel.
Kontakt
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Signe Baldvinsson Frewald på telefon +45 3075 0737.
Ansøgningsfrist
12. januar 2025
Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV og hvorfor du ser, du passer i rollen som vores nye kollega.
Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair ansættelsesproces.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.