Kalibreringstekniker
Gentofte, Capital Region of Denmark, DK
Er du en erfaren Kalibreringstekniker og brænder du for at lægge din viden og energi et sted, hvor du virkelig gør en forskel for patienter på verdensplan? Passer det dig glimrende at kunne arbejde et sted, hvor du har stor indflydelse på selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver og hverdag? Så søg vores faste stilling som Kalibreringstekniker i Novo Nordisk Gentofte – jo før jo bedre!
Om Jobbet
Vi søger en Kalibreringstekniker til fast daghold, stå der skal stå for kalibrering af en række forskellige typer udstyr inden for aseptisk produktion og styring og overvågning. Du bliver en del af et team på 10 kollegaer, bestående af håndværkere, tekniker og metrologiansvarlige.
Dine primære opgaver vil være:
- Kalibrering af teknisk udstyr samt monitorerende, hvilket foregår i SAP PM/QM
- Håndtere modtagelse og forsendelse af udstyr til kalibreringsinstitutter
- Planlægge kalibreringsopgaver
Du vil arbejde på fast daghold og får gode muligheder for at planlægge dine arbejdstider, så de passer dig. Senere kan det blive relevant men vagtordning, så det skal du kunne se dig selv i.
Kvalifikationer
Som vores nye Kalibreringstekniker forestiller vi os at du har en uddannelse som måletekniker, elektriker, elektromekaniker eller automatiktekniker suppleret med stærk teknisk forståelse. Du trives med administrativt arbejde og har et godt overblik.
Herudover, ser vi gerne at du har:
- Har erfaring med Kalibrering
- Erfaring fra et reguleret miljø som f.eks. lufthavn, fødevareindustri eller måske endda den farmaceutiske industri
- Flydende dansk i skrift og tale samt engelsk er et krav
- Fortrolighed med forskellige IT-systemer, herunder gerne SAP
- Erfaring med optimeringsprocesser og/eller kendskab til LEAN, er en fordel
Som person besidder du en høj grad af struktur og planlægning i din tilgang til dit arbejde. Du bliver motiveret af forandring, udvikling og udfordringer, samt har lyst til løbende at gennemføre forbedringer og optimeringer af processer og arbejdsrutiner. Du er en initiativrig og selvforvaltende team-player med gode samarbejdsevner, da der arbejdes tæt sammen med teamets kollegaer og øvrige afdelinger og faggrupper. Evner du at klare pressede situationer og have mange bolde i luften med en konstruktiv can-do mindset, passer du godt ind i teamet.
Om afdelingen
Vi er en teknisk afdeling, der beskæftiger ca. 115 højt, kvalificerede mennesker, organiseret i ni teams og har base i Gentofte. Vores fokus er at fremstille og levere fællesforsyninger til hele siten, dette omfatter bl.a. ventilation (HVAC), køl til proces og HVAC, Water For Injection (WFI), clean steam, nitrogen, trykluft, udstyrskalibrering samt overvågning af faciliteter og projekteksekvering. Metrology teamet sikrer kalibreringen på tværs af alle afdelinger på site Gentofte.
Hos os vil du opleve et team, der opnår resultater i fællesskab, og hvor alle tager sin del af ansvaret for at byde sig til med faglig sparring. Vi bringer vores gode humør og drive i spil hver dag, for at skabe gode sociale rammer i en uforudsigelig hverdag. Og så er vi kendetegnet ved vores ”can do mindset”.
Om Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk bruger vi vores kompetencer, engagement og ambitioner til at hjælpe mennesker med diabetes og fedme. Vi tilbyder chancen for at blive en del af en virkelig global arbejdsplads, hvor passion og engagement mødes med muligheder for faglig og personlig udvikling.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte VJLG (Janus Langsig)på tlf. 3075 6045 eller Associate Manager Lise Schultz på tlf. 3444 6793.
Ansøgningsfrist
1. Juni 2025. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV samt vedhæfte dit svendebevis. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.