Udstyrslaborant med fokus på HPLC

Facilitet:  Kvalitet
Sted: 

Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK

   

Brænder du for vedligehold og fejlsøgning på QC udstyr? Er du fleksibel, kvalitets- og dataorienteret, og har teknisk snilde? Har du lyst til at være en del af en af QC afdeling hvis vigtigste analyseudstyr er HPLC? Så er du måske vores nye udstyrslaborant.
 
Om afdelingen
Kvalitetskontrol afdelingen, IFP QCC, er en del af Injectable Finished Products (IFP) og har en central rolle i at analysere stabilitetsprøver, kundereklamationer, produktionsprøver, samt forsøgsprøver til både markedsførte og nye diabetes og fedmeprodukter.

 

Afdelingen består af 40 medarbejdere fordelt på 2 teams; et analyseteam med ansvar for at analysere og godkende prøver samt et support team med ansvar for at sikre at udstyr mm performer optimalt. Du vil blive tilknyttet supportteamet.

 
Jobbet
Vi søger en dygtig udstyrslaborant, hvis primære rolle vil være daglig vedligehold, fejlsøgning samt reparation på vores godt 35 HPLC’er. Ligeledes vil du være med til at sikre vedligehold, reparation mv. på vores andre udstyr (mikroskop, pH metre, vægte, Køl/frys, FMS, opvaskemaskine, UPLC). Når der opstår uventede udstyrsproblemer, spiller du en aktiv rolle i at få løst problemerne på systematisk vis, og sikrer mindst mulig nedetid på vores udstyr. Dette vil du gøre gennem et tæt samarbejde med analyselaboranter, udstyrskemikere samt vores eksterne serviceleverandører. Du vil også være ansvarlig for at kvalificere nyt udstyr, ligesom du skal være med til at drive løbende forbedringer på vores udstyr og de tilknyttede arbejdsgange.

 

Udover det praktiske udstyrsarbejde vil du medvirke til, at tilhørende dokumenter er opdateret, så de lever op til gældende krav. Det hele foregår naturligvis i et GMP-miljø, hvor alt skal dokumenteres.

 

Yderligere har afdelingen en vigtig rolle i at være med på rejsen mod QC 4.0, hvor fokus er på mere automatiserede og digitale analyseprocesser. Vi er i øjeblikket i gang med at arbejde på to større automatiseringsprojekter; et automatiseret køleskab der selv kan modtage og fordele analyseprøverne, samt en automatisering af HPLC prøveforberedelse. Til disse projekter vil udstyrslaboranterne blive inddraget ifm. kvalificering samt efterfølgende drift at de automatiserede løsninger.


Kvalifikationer
Du er uddannet laborant, bioanalytiker eller lignende. Det er en fordel at du har solid erfaring med vedligehold, reparation og kvalificering af udstyr, gerne HPLC/UPLC systemer. Din tekniske indsigt gør det til en fornøjelse at problemløse, teste, og foretage reparationer på udstyr. Det vil også være en fordel hvis du har erfaring med Empower og flair for databehandling af større datasæt, da dette vil indgå i den systematiske tilgang til udstyrene.

 

Du har kendskab til arbejde med GMP, hvilket gør dig i stand til at sikre et passende kvalitetsniveau på vores udstyr. Du skal kunne arbejde selvstændigt ud fra givne rammer, men også være motiveret og engageret i et konstruktivt samarbejde med dine stakeholders.

 

Vi forventer, at du er åben og servicemindet i forhold til at hjælpe dine kollegaer, samt parat til at tage et ansvar. Du skal kunne arbejde under tidspres, da vi arbejder med stramme deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø, og samtidig bevare dit gode humør.

En fleksibel tilgang til tingene og det at kunne håndtere mange bolde i luften vil være et plus, da prioriteringen af dagens opgaver hurtigt kan ændres. 

At kunne tale, læse og skrive engelsk og dansk er et krav.

 

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.
 
Kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Associate Manager Stine Kvist Tychsen tlf: 3079 8586.

 

Ansøgningsfrist

17. august 2022.

 

Bemærk, at ansøgninger vurderes løbende, og derfor kan annoncen lukkes inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi er gået videre med kandidater til screening- eller interviewfasen.

Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning til dit CV, skriv hellere et godt CV, og nogle linjer om, hvorfor du søger stillingen. Vi beder også om at du ikke indsætter et foto i dit CV, da det hjælper os til en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning til dit CV, skriv hellere et godt CV, og nogle linjer om, hvorfor du søger stillingen. Vi beder også om at du ikke indsætter et foto i dit CV, da det hjælper os til en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces.

 

 

 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.