Smed
Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK
Klejnsmed til specialløsninger i rustfrit stål
Som Smed på finmekanisk værksted i Bagsværd bliver du en del af et team, der udvikler, fremstiller og vedligeholder specialløsninger til produktionen. Du er med hele vejen fra idé og konstruktion til færdig løsning. Dermed bidrager du til stabil drift i vores produktion, som der er med til at levere behandling til mennesker med alvorlige kroniske sygdomme.
Det bringer du
Du er en fagligt solid smed, der hurtigt vil tage ejerskab for dine opgaver.
Du har:
- Uddannelse som faglært klejnsmed.
- Praktisk erfaring med rustfrit klejnsmedearbejde, herunder svejsning, klip og buk samt montage
- Erfaring med teknisk tegning
- Er løsningsorienteret, serviceminded og kvalitetsbevidst
- Motiveres af at dele din faglige viden og bidrage til vores smedelærlinges udvikling
- Brugerniveau i almindelige pc-programmer
Vi forventer at du er proaktiv, dedikeret og kan interagere med mennesker med forskellige faglige baggrunde. Dagligdagen kan byde på uventede opgaver, og det forventes, at du kan bevare roen i pressede situationer og udvise stor ansvarlighed.
Gode at have, men ikke et krav:
- Mindst ét års erfaring fra procesindustrien
- Erfaring med at betjene kantpresser
Dine opgaver
Du spiller en vigtig rolle i at sikre de reservedele, det udstyr og de tekniske løsninger, der understøtter den daglige produktion.
Det betyder blandt andet, at du:
- Fremstiller reservedele og udfører smedearbejde i rustfrit- og syrefast stål, herunder svejsning, klip og buk samt montage
- Reparerer og vedligeholder procesudstyr og understøtter vedligeholdelsen af fyldeanlæg i aseptisk miljø
- Tegner, udvikler og fremstiller nye emner og prototyper, når eksisterende udstyr går i stykker eller kan forbedres, og deltager i projekter om udvikling og konstruktion
- Betjener kantpresseren på værkstedet
- Anvender systematisk problemløsning til at finde de rigtige løsninger
- Rådgiver kolleger i produktionen om udstyr og materialevalg
- Koordinerer og prioriterer smedeopgaver, samt bestiller værktøj og materialer
- Tovholder på eksterne håndværkere og leverandører
- Oplærer smedelærlinge og bidrager til tværfaglige opgaver
Hvem du kommer til at arbejde sammen med
Du bliver en del af finmekanisk værksted i Bagsværd, som er en intern supportfunktion for produktionen. Værkstedet laver, reparerer og udvikler emner til produktionen og er dermed med til at sikre dens drift. Teamet tæller 9 kolleger med forskellige håndværksmæssige og tekniske baggrunde, bl.a. industriteknikere og smed.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med den anden smed i teamet og med kolleger på tværs af værkstedet. Du har også direkte kontakt med kolleger fra produktionen samt eksterne håndværkere og leverandører. Du får indflydelse på, hvordan opgaverne løses, og din evne til at skabe klarhed, træffe beslutninger og følge op er med til at sikre, at opgaverne bevæger sig fra behov til færdig løsning.
Det kan du forvente her
Du får en alsidig stilling, hvor klassisk smedehåndværk, teknisk udvikling og problemløsning går hånd i hånd. Fordi du arbejder tæt på produktionen, kan du se den konkrete forskel, dit arbejde gør. Du bliver oplært gennem Novos træningssystem og får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for blandt andet teknisk tegning, design og konstruktion. Samtidig får du stor tillid og frihed til at tage ansvar for dine opgaver.
Arbejdsmængden varierer hen over året. I forbindelse med sommer- og vinternedlukninger kan der være perioder med højt tempo og behov for ekstra fleksibilitet. Det kan blandt andet have betydning for mulighederne for ferie i dele af højsommeren. Du kan også opleve spidsbelastninger, hvor flere opgaver kræver opmærksomhed på samme tid.
Løn og goder
Den timelønnede grundsats er 279,07 DKK og fastsættes i overensstemmelse med den gældende Industriens Overenskomst (“IO”) baseret på antal år med relevant erhvervserfaring.
Der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, herunder en pensionsordning (i øjeblikket 12% arbejdsgiverbidrag og 5% medarbejderbidrag), en 11% fritvalgskonto og 3,3% feriegodtgørelse. lønpakken kan også omfatte et skifteholdstillæg.
Om Novo
I Novo er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv i hele verden. Vi tilbyder dig muligheden for professionel og personlig udvikling, hvor du, i samarbejde med talentfulde kollegaer, vil gøre en forskel hver dag.
Kontakt
Har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et job med høj faglighed og blive en del af et tæt team i Bagsværd? Så søg stillingen som klejnsmed senest den 19. november. Når du søger stillingen bedes du vedhæfte relevant svendebrev.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Borgnæs på bmby@novonordisk.com eller på tlf: 34 48 22 04
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.