Nedlukskoordinator

Category:  Engineering & Technical
Location: 

Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK

   

Nedlukskoordinator

Technical Support, CMC API Pilots

Bagsværd, Danmark, Onsite

Vil du drive planlægning og koordinering af kritiske nedluk på tværs af syv pilotproduktionsfaciliteter og sikre, at aktiviteter, afhængigheder og interessenter samles i én klar og eksekverbar plan?

 

Din nye rolle

Som Nedlukskoordinator får du ansvar for at planlægge, koordinere og understøtte eksekveringen af nedluk på tværs af syv pilotproduktionsfaciliteter i Bagsværd.

Du bliver et centralt omdrejningspunkt mellem Technical Support, pilotfaciliteterne og øvrige interessenter. Din opgave er at skabe struktur, bevare overblikket, sikre rettidige input og samle aktiviteter og afhængigheder i én transparent nedluksplan.

Rollen kræver stærke planlægnings- og koordineringsevner kombineret med teknisk forståelse. Du behøver ikke være den tekniske ekspert, men du skal kunne forstå operationelle konsekvenser, udfordre input, identificere mangler og involvere de rette eksperter, når det er nødvendigt.

Området gennemfører typisk to større nedluk om året, henholdsvis om sommeren og omkring jul, samt mindre nedluk i løbet af året. Det er derfor en forudsætning for rollen, at du kan være på arbejde under sommernedlukket i uge 28, 29 og 30 samt under julenedlukket.

 

Dine primære ansvarsområder

  • Indsamle og konsolidere input fra relevante interessenter
  • Udarbejde og vedligeholde integrerede nedluksplaner på tværs af pilotfaciliteterne
  • Identificere afhængigheder, risici, milepæle og kritiske aktiviteter
  • Forberede og facilitere planlægningsmøder, kick-off og daglige koordineringsmøder under nedluk
  • Følge op på aktiviteter, deadlines og ansvar
  • Koordinere eksekveringen og justere planer, når prioriteringer eller forudsætninger ændrer sig
  • Sikre, at tekniske problemstillinger bliver løftet til de rette fageksperter og beslutningstagere
  • Evaluere nedluk og omsætte læring til forbedringer i fremtidig planlægning og arbejdsform

 

Din nye afdeling

Du bliver en del af Facility-teamet i Technical Support, som er en del af CMC API Pilots i Bagsværd.

Teamet supporterer syv pilotproduktionsfaciliteter med forskellige teknologier og facility-afhængigheder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ingeniører, maskinmestre, teknikere, håndværkere og kolleger inden for blandt andet Utility, Environmental Monitoring, SAP samt Calibration & Maintenance.

Technical Support består samlet af cirka 90 kolleger, der understøtter driften af pilotproduktionsfaciliteterne.

Miljøet er teknisk komplekst og dynamisk. Prioriteringer kan ændre sig, og du skal derfor trives med at skabe struktur, drive fremdrift uden formel autoritet og bevare overblikket på tværs af mange interessenter og aktiviteter.

 

Dine kompetencer og kvalifikationer

For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse minimum på bachelor-niveau, eksempelvis som maskinmester, ingeniør eller inden for et andet relevant teknisk område
  • Har relevant erfaring med planlægning og koordinering fra produktion, vedligehold, teknisk drift, projekter, facility management eller lignende
  • Har erfaring med planer, der involverer flere interessenter, afhængigheder og deadlines
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ejerskab og drive aktiviteter fremad med begrænset behov for sparring
  • Kan facilitere møder, sætte tydelige forventninger, følge op på aftaler og udfordre interessenter konstruktivt
  • Har tilstrækkelig teknisk forståelse til at kunne forstå operationelle afhængigheder uden selv at skulle være fageksperten
  • Kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk
  • Har erfaring med Excel, MS Project eller lignende planlægningsværktøjer

 

Erfaring fra medicinalproduktion, GMP-miljøer, nedluk, vedligeholdsplanlægning eller produktionsplanlægning er en fordel.

Som person er du fleksibel, struktureret og rolig under pres. Du kan holde mange parallelle aktiviteter i gang over længere tid uden at miste fokus på deadlines og opfølgning. Du skaber tillid på tværs af interessenter, leder gennem samarbejde frem for formel autoritet og bevarer ro og overblik, også når presset stiger og planerne ændrer sig.

 

Det tilbyder vi

Hos Novo Nordisk bliver du en del af en global sundhedsvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi tilbyder løbende læring, karriereudvikling og personalegoder, der er tilpasset dit liv og det stadie, du befinder dig på i din karriere.

Løn: For denne stilling ligger den årlige grundløn mellem 570,200.00 og 838,100.00 DKK, svarende til stillingens niveau.

Placeringen inden for lønintervallet vurderes i løbet af rekrutteringsprocessen på baggrund af kandidatens kompetencer, færdigheder, viden og relevante erfaring.

Incitamenter og personalegoder: Lønpakken kan omfatte kortsigtede og/eller langsigtede incitamentsordninger samt øvrige personalegoder baseret på stillingsniveau, lokation, funktionsområde og relevante markedsbenchmarks.

Læs mere om vores Reward Philosophy her

 

Deadline

31. august 2026

 

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

 

At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.