Loading...

Laborantpraktikant

Category:  General Management and Administration
Location: 

Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK

   

Laborantpraktikant

Drømmer du om at opleve muligheden som laborantpraktikant i en global og innovativ virksomhed?

 

Vi søger 20 laborantpraktikanter til start start 1. februar 2022, som alle har lyst til at blive en del af en branche, der har fingeren på pulsen - og et engageret team hos Novo Nordisk. Her får du en hverdag, der ofte byder på nye udfordringer og mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis. Vi forventer, at du har gåpåmod og kan arbejde systematisk og struktureret.

 

Hvilke kvalifikationer skal du have?

For at kunne komme i betragtning til praktikantstillingen, skal du enten være i gang med eller have gennemført den teoretiske del af din laborantuddannelse. Har du erfaring fra f.eks. fritidsjob eller udlandsophold, kan det være en fordel. Som en del af teamet hos Novo Nordisk, er det vigtigt, at du er nysgerrig efter at lære og har lysten til at prøve kræfter med praktisk laboratoriearbejde.

 

Hvordan er uddannelsen?

Som laborantpraktikant får du bl.a. kendskab til avanceret protein- eller molekylærbiologi, moderne bioteknikker som f.eks. gensplejsning og et godt indblik i det almene laboratorie- og driftsarbejde. Vi benytter os af det nyeste udstyr og teknikker inden for alle områder. I løbet af din etårige praktiktid vil din vejleder og dine kolleger sørge for, at du lærer relevante teknikker og apparater at kende. Som udlært laborant findes der gode fremtidsmuligheder.

 

En del af vores team

Derudover bliver du en del af et elevnetværk på mere end 400 elever, som du vil møde ved en introduktionstur, på et aktiv læring og personlig udviklingskursus samt på elevmøder. Du kan se frem til at blive en del af et udfordrende og internationalt forskningsmiljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

 

Har du specielle ønsker til teknikker, arbejde med forsøgsdyr mv. skal du skrive det i din ansøgning.

 

Arbejdssted

Dit arbejdssted kan være på et af vores sites i enten Storkøbenhavn, Hillerød eller Kalundborg. Hvis du ønsker praktikplads i Kalundborg, er det vigtigt at angive det i din ansøgning.

 

Vil du være en del af vores team?

Send din ansøgning senest den 24. maj 2021.

 

For mere information: novonordisk.dk/laborantpraktikant

 

Vigtigt

For at komme i betragtning til alle praktikantstillinger bedes du i din kandidatprofil markere din profil ”visible to Novo Nordisk recruiters in my country of residence”.

 

Husk at vedhæfte dit CV med oplysninger om personlige data, dine interesser og eventuel erhvervserfaring. Derudover skal eksamensbeviser og testresultater fra laborantskolen samt eksamensbeviser fra tidligere afsluttede uddannelser (STX, HHX, etc.) medsendes. Det skal fremgå af eksamenspapirerne, at skolen er afsender, samt at du er modtager af karaktererne.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte os via elever@novonordisk.com

 

 

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronic diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.