Handover Koordinator

Category:  Business Support & Administration
Location: 

Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK

Handover Koordinator

Facility Operations Support

                                                                                                                                                   

 

Brænder du for at skabe orden i komplekse overleveringsprocesser? Vil du være med til at drive digitale løsninger, der gør en reel forskel for hundredvis af brugere? Drømmer du om at arbejde med nogle af Europas største byggeprojekter og sikre, at de lever op til deres fulde potentiale i drift? Så bliv en del af vores team som Handover Koordinator!

 

Din nye rolle

Som Handover Koordinator bliver du den centrale figur i at sikre, at vores bygningsprojekter overleveres problemfrit fra projektstadiet til daglig drift. Du vil spille en nøglerolle i implementeringen af DaluxFM på tværs af Novo Nordisk og sikre, at vi får maksimal værdi ud af vores digitale platforme.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

- Facilitere overleveringsprocessen ved at stille krav til projekter og føre tilsyn med overførslen fra projektorganisationen til vores dedikerede vedligeholdelsesteam

- Modtage, udføre kvalitetssikring og overførsel af data, tegninger/modeller og dokumentation til DaluxFM

- Opretholde og vedligeholde standarder og krav til Handover-processen

- Supportere brugere i brug af DaluxFM og Dalux Handover

- Samarbejde med en bred vifte af både interne og eksterne interessenter for at sikre fælles forståelse og effektiv koordinering

 

I denne stilling vil dine kommunikationsevner og proaktive tilgang være essentielle for at skabe værdi og sikre en optimal brugeroplevelse.

 

Din nye afdeling

Du bliver en del af Facility Operations Support i Finance, Legal & Global Solutions. Afdelingen har ansvar for implementering af DaluxFM og sikring af problemfri dataoverdragelse, tegninger og administrative processer fra projektfase til driftsfase i hele Novo Nordisk.

 

Du kommer til at arbejde med nogle af Europas største byggeprojekter og være med til at bringe projekterne i drift i Dalux FM. Systemet dækker mere end 1,4 mio. m² og benyttes af over 500 interne brugere, cirka 10.000 indmeldere og omkring 1.000 eksterne brugere fordelt på mere end 130 virksomheder.

 

Dine kompetencer og kvalifikationer

For at være succesfuld i rollen forestiller vi os, at du har erfaring eller uddannelse relateret til byggebranchen og en passion for digitale løsninger. Du bringer med dig:

 

- 1-2 års erfaring med overleveringsprocesser, IKT-ledelse inden for store projekter, gerne via Dalux Handover til DaluxFM

- Erfaring med og forståelse for data og dokumentation relevant for drift og vedligehold af vores aktiver

- Erfaring med AutoCAD, Revit og PowerBI er en stor fordel

- Flair for IT og tekniske aspekter, samt evnen til let at tilegne dig ny teknisk kunnen og bruge det i din hverdag

- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale

 

Som person har du en struktureret tilgang til arbejdet, er velorganiseret og har sans for detaljer. Du trives i at være proaktiv og eksekverende i dine opgaver, som du føler en høj grad af ansvar for, og formår samtidig at bevare fokus på kvalitet og brugeroplevelsen. Du er god til at samarbejde og har evnen til at bidrage positivt til et teammiljø.

 

At arbejde hos Novo Nordisk

Hver dag søger vi de løsninger, der besejrer alvorlige kroniske sygdomme. For at gøre dette tilgår vi vores arbejde med beslutsomhed, konstant nysgerrighed og en forpligtelse til at finde bedre veje fremad. I over 100 år har denne dedikation drevet os til at bygge en virksomhed fokuseret på varig forandring for langsigtet sundhed. En virksomhed hvor forskellig tænkning, fælles formål og gensidig respekt går hånd i hånd for at skabe ekstraordinære resultater. Når du bliver en del af os, starter du ikke bare et job – du bliver en del af en historie, der strækker sig over generationer.

 

Hvad vi tilbyder

Der er selvfølgelig mere at tilbyde her end det unikke ved vores kultur og de ekstraordinære resultater, vi producerer. At være en del af en global sundhedsvirksomhed betyder, at muligheder for at lære og udvikle sig er overalt omkring os, mens vores fordele er designet med din karriere og livsfase i tankerne.

 

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elzbieta Balinska, Manager, på email: eabi@novonordisk.com . Elzbieta kan ikke give svar på spørgsmål om selve rekrutteringsprocessen, kun stillingen.

 

Ansøgningsfrist

Den 12. april 2026, ansøgningerne bliver gennemgået løbende, og stillingen kan blive lukket inden fristen.

 

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

 

At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.