Logistik Koordinator til Waste Management

Facilitet:  Virksomhedsstøtte og -administration
Sted: 

Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK

   

Er du engageret i den grønne dagsorden, og har du erfaring med cirkulær økonomi og affaldshierarki? Vil du arbejde med affald, logistik og bæredygtighed i en ledende virksomhed i konstant udvikling? Så er du måske vores kommende kollega som Logistik Koordinator til vores Waste Management afdeling.


Vi søger en proaktiv, kundeorienteret person med flair for data. Du trives med en hverdag, der indebærer en bred kontaktflade både internt blandt kollegaer og eksternt med leverandører.


Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 2 år, med mulighed for forlængelse. 

 

Jobbet
Som vores kommende Logistik Koordinator i Waste Management teamet i Corporate Facilities i Novo Nordisk vil du være ansvarlig for håndtering af ordrer, kundesupport, rådgivning og datakvalitet i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer. 


Dine primære ansvarsområder vil omfatte: 
•    Oprettelse, håndtering og videreformidling af indkomne ordrer fra interne kollegaer (f.eks. ad hoc tømning af containere)
•    Håndtering af henvendelser via e-mail og telefon
•    Rådgivning af interne kollegaer om helhedsorienterede affaldsløsninger i tæt samarbejde med renovationsleverandører og andre samarbejdspartnere
•    Registrering, analyse og validering af data
•    Deltagelse i driftsmøder og på sigt ledelse af disse
•    Bidrag til at fremtidssikre ydelsen ved at komme med optimeringsforslag

 

Du vil ligeledes deltage i følgende opgaver:
•    Interne kontroller af affaldsdata (ICQ) 
•    Opdatering af oversigt over risici (ICQ) 
•    Sikring af relevant dokumentation

 

Om afdelingen
Corporate Facilities består af omkring 300 kolleger fra forskellige fagområder og er forankret inden for områderne Finans, Jura og Globale løsninger. Vi muliggør, at Novo Nordisk kan fokusere på kerneforretningen ved at levere enkle og agile løsninger for fysiske infrastrukturer såsom campusser, ejendomme, forsyningsvirksomhed og arbejdspladser. Derudover tilbyder vi facility management-tjenester samt sikkerhedsoperationer. Vi fortsætter med at udvikle og opretholde en stor projektportefølje og skaber konkrete forretningsresultater ved at samarbejde med alle områder af virksomheden. Det, vi gør, påvirker alle Novo Nordisks danske kolleger. Vores medarbejdere tildeles betydeligt ansvar fra første dag, hvilket giver dem en stejl læringskurve, hvor deres ambitioner sætter grænserne.


I Corporate Facilities arbejder vi proaktivt med at skabe win-win-løsninger med interne og eksterne interessenter i de områder, hvor vi opererer. Du vil være en del af afdelingen Office & Waste Operations. Afdelingen er placeret i Bagsværd og består af 22 medarbejdere, der er ansvarlige for at drive affaldsoperationer på tværs af alle danske lokaliteter, udvikle og betjene service-modellen for kontorbygninger samt håndtere vedligeholdelse og medarbejdertransport. Miljøet er afslappet, imødekommende og støttende, og selvom mange af dine kolleger vil kigge din vej efter svar, vil du ikke stå alene med hverken udfordringer eller sejre.
 
Kvalifikationer
For at matche dine kommende kollegaer, forventer vi, at du besidder følgende kvalifikationer:
•    Minimum 5 års erfaring inden for logistik og/eller affaldsbranchen
•    Fortrolighed med brug af IT-systemer samt evne til at fortolke og analysere data
•    Evnen til at prioritere opgaver og eskalere dem ved behov
•    Erfaring med stakeholder management og forståelse for, hvor vigtig en god dialog er for løsning af opgaver
•    Nysgerrig, proaktiv og løsningsorienteret
•    Da vi samarbejder på forskellige niveauer, er det vigtigt, at du er flydende i dansk (både i skrift og tale) og er dygtig til engelsk.

 

At arbejde hos Novo Nordisk:
Vi er en stolt life-science virksomhed. Vi lader os inspirere af livet i alle dets former og afskygninger, op- og nedture, muligheder og udfordringer. For medarbejdere hos Novo Nordisk betyder livet mange ting - lige fra livets byggesten, der danner grundlag for banebrydende videnskabelig forskning, til vores rige personlige liv, der motiverer og giver os energi til at yde vores bedste på arbejdet. I sidste ende er livet årsagen til, at vi alle er her - for at sikre, at mennesker kan leve et liv uafhængigt af kronisk sygdom.

 

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Manager Charlotte Ahrens på tlf. +45 3444 0235.

 

Deadline
Tidsfrist for ansøgning er d. 29 maj 2024.


Stillingen skal besættes hurtigst muligt, så tøv ikke med at indsende dit CV, selvom du ikke nødvendigvis opfylder alle vores ønsker. 


Der vil foregå interviews løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Du behøver ikke vedhæfte en decideret ansøgning, men inkludér venligst et par sætninger om, hvorfor du ansøger, i dit CV. 


For at sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces, bedes du undlade at tilføje et foto i dit CV.

 

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.  

 

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.